Beskrivelse
De smukke vilde roser bliver afsættet, når du kan lære alle de bedste farveteknikker til dine crepepapirblomster. I denne blomsterworkshop vil vi fordybe os i de mest anvendte indfarvnings- og maleteknikker, som vi afprøver i praksis. Det gør vi med afsæt i en enkel vild rose, der kan designes til dig, der er på et let øvet niveau.
Det er derfor bedst, hvis du har prøvet at lave lidt papirblomster før, men du behøver på ingen måde at være ekspert.
Lær at indfarve dit eget crepepapir
På kurset vil jeg demonstrere, hvordan jeg indfarver mit italienske og tyske crepepapir med akvarel, kaffe m.m. for at skabe naturtro farver, der matcher de papirblomster som vi ønsker at skabe fra bunden. Du vil få indsigt i forskellige metoder som våd-i-våd indfarvning med Ecoline, og brug af flere nuancer af crepepapir, der kan anvendes på flere måder for at afgive nye farver.
Du får også tid til selv at indfarve dit eget papir som du kan afhente efter kurset. Da tørringsprocessen tager et par dage, vil jeg på forhånd indfarve crepepapir som vi kan bruge under workshoppen. På den måde kan du både lære, hvordan du indfarver papiret til dine næste blomster, og samtidig skabe en skøn rose på kurset.
Crepepapirets lysægthed – farver og falmning
Under workshoppen vil vi tale om crepepapirets lysægthed i forhold til falmning – og hvordan vi bevarer blomstens farveintensitet ved at tilføje nye farver til papiret.
Farveteknikker med akvarelblæk og håndmaling
På kurset vil du få forskellige metoder til at male dine papirblomster for at opnå naturtro effekter. Du bliver bl.a. introduceret i håndmale detaljer med akvarel og farvelægge med tørfarver som Pan Pastel. Du vil også have mulighed for at give dine grønne blade og stilk ekstra liv ved at håndmale dit bladgrønt med akvarelfarver.
Vilde roser i crepepapir
Der vil være forskellige vilde roser-modeller som du kan blive inspireret af, når du skaber dine egne unikke papirblomster i de farver du ønsker. Du bliver guidet i at skabe en blomstermidte, der kan designes i lysegule, grønne og orange nuancer efter din smag. Vi fordyber os særligt i de håndmalede kronblade og bladgrønt, der fuldender dine evighedsroser.
Praktisk info
Du får mulighed for at afprøve, hvordan du indfarver dit eget crepepapir til dine roser. På dagen får du udleveret nogle bøtter, som du kan transportere dit papir hjem i.
Det er en god idé at medbringe et forklæde el. tage praktisk tøj på, der gerne må komme maling på, når vi indfarver.
Det får du med i prisen:
– 4,5 timers undervisning i teknikker og how-to på let øvet niveau.
– Introduktion til farveteknikker som du kan arbejde videre med efter workshoppen.
– Alle materialer og redskaber stillet til rådighed som papirsakse, lim, italiensk/tysk crepepapir – indfarvet, blomstertråd, Pan Pasteller, flydende Ecoline og akvarelmaling m.m.
– Ekstra skabeloner til at fortsætte med blomsterne hjemme.
– Kaffe, te og snacks.
Tid og sted:
Blomsterworkshoppen er søndag d. 18/1 kl. 13-17.30
Pris: 695 kr. inkl. materialer og drikkevarer.
Sted: Dina Pedersen Ceramics and Art Studio,
Agersbøl Gods, Agersbølvej 25, 7100 Vejle.
Vi låner de fine lokaler hos Dina Pedersens studio tæt på Vejle, der ligger på Agersbøl Gods. N.B! Det er Agersbøl Gods i Vejle og ikke Jelling! Du får info om parkering m.m., når tilmelder dig.
Tilmelding er bindende og refunderes ikke.
Sidste tilmelding er søndag d. 11/1. Ved færre end 6 tilmeldte bliver workshoppen aflyst, og du får din billet refunderet.
Max. 11 deltagere på holdet.
Du modtager en kvittering/ordrebekræftelse pr. mail, som er din billet.
Om underviseren/Art By Bilander
Sabrina Bilander er cand.mag. i Æstetik & Kultur fra Aarhus Universitet, og har i flere år arbejdet med kulturformidling og kreativ undervisning af både børn og voksne. Som kunsthåndværker designer Sabrina papirblomster i italiensk crepepapir, hvor hver enkelt blomst er et unika kunstværk.
Siden 2022 har hun afholdt blomsterworkshops for både private, virksomheder og skoler. Det er blevet til +1000 deltagere gennem årene, der alle er gået hjem med smukke papirblomster. Med en del succesfulde kurser i bagkataloget, vil Sabrina sørge for, at I får en hyggelig og lærerig krea-oplevelse.

























Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.